Mælk - uærlig myndighedspolitik 2

Sundhedskost fik i 1984 en "alvorlig henstilling" om ikke at gentage mælke-annoncen. I 1989 indrykkede Brugsen en annonce ved Lars Okholm, der også advarede mod mælk. Det førte til følgende spørgsmål fra Sundhedskost:

Fra:
Sundhedskost
Banegårdsgade 4
8000 Århus C.

Til:
Levnedsmiddel- og Miljøtilsynet
Gøteborg Allé 1
8200 Århus N.

Århus, den 16. marts 1989.

Vedr. Mælkeannoncering.

I brev af 30.maj 1984 fik Sundhedskost en venlig, men meget alvorlig henstilling om ikke at gentage annonce (bilag 1, se ovenfor). Grunden var at vi ikke måtte nedgøre andres produkter - selvom der var god grund til dette.

Det kunne ej heller godtages, at vi henviste til Lars Okholms påstand om, at mælkefedtet kunne give sundhedsrisiko.

Da afgørelser og tolkninger i Sundhedsstyrelsen og Levnedsmiddelstyrelsen kan være særdeles underholdende, fordi de ofte gøres så forskellige, syntes vi i Sundhedskost, at det kunne være rart med en ny vurdering af vores annonce (bilag 1).

Fra vores forbindelser i Brugsen ved vi, at de ikke har fået forbud fra hverken Sundhedsstyrelsen eller Levnedsmiddelstyrelsen mod annonce (bilag 2). Brugsen har ej heller hørt om andre problemer vedr. denne annonce. Annoncen (bilag 3) gjorde imidlertid udslaget til, at vi mente, at der måtte gælde en anden fortolkning.

Med dette som oplæg bedes De besvare følgende spørgsmål:

1. Må bilag 1 indrykkes som annonce i dag ? Hvis ikke, hvad er da begrundelsen?     
2. Samme spørgsmål til bilag 2 og 3.     
3. Må vi i annonceform advare mod, at man blander formalin i kvægfoder (Jyllands-Posten 04.12.88)?     
4. Må Sundhedskost reklamere med navnet "kløver" eller "frisk græs" sojamælk, selv om det aldrig har haft noget med kløver eller græs at gøre ? - det samme gør sig gældende for alm. mælk i dag.     
5. Sundhedskost-branchen har i 15 år gjort opmærksom på, at for meget mælk kan give forstoppelse og trætte og blodfattige mennesker - Dette gøres der nu også opmærksom på fra sundhedsplejersker, som har fået vejledning og oplysning derom. Når dette nu er blevet viden på "Bjerget", vil vi gerne vide, om sundhedsmyndighederne skal tage mere hensyn til afsætningsmulighederne end til forbrugerne, siden dette ikke skal fremgå af mælkekartonerne.

Disse spørgsmål vil vi gerne have skriftligt besvaret.

Med venlig hilsen

Peer M. Christiansen/Henrik Jacobsen

Bilag 1:

- hurra, mælk som i gamle dag
MEN HVORFOR?

Først vil vi lige oplyse, at Sundhedskost i Banegårdsgade 4, Århus, igen er først med det sunde.

Det første parti uhomogeniseret mælk, med naturlig fedtindhold - blev revet væk fredag. Men mandag ca. kl. 11 har vi fyldt op igen. Pr. liter kun 5.95.

Hvorfor vi mener, at almindelig mælk ikke er god nok:

• Den almindelige mælk smager ofte af ensilage.     
• Mælkefedtet bliver spaltet så småt, at det kan holde sig svævende i mælken - dette, påpeger flere og flere eksperter (også Brugsens Lars Okholm), medfører risiko for alvorlige sundhedsproblemer.

Almindeligvis indgår i mælkekvægsfoder materialer fra selvdøde dyr, fra destruktionsfabrikkerne Kronjyden og Blåkilde (ret unaturlig). Desuden rådner almindelig mælk meget nemt - til forskel fra gammeldags mælk, der altid smager som mælk SKAL smage. Her skal man blot ryste emballagen, hvis ikke fløden skal lægge sig øverst før brug. Foder er kun græs, hø, korn og roer (selvfølgelig naturlige). Gammeldags mælk fra gårdmejeriet Søholm rådner ikke, men syrner (lækker tykmælk).

Bilag 2 (reklame for Brugsens mælk):

Det er tankevækkende, at Brugsens negative reklame blev godkendt af myndighederne, men Sundhedskost måtte ikke give forbrugerne mulighed for at fravælge mælk fra køer, der blev fodret med ådselsmateriale.

Okholm går ind for en god, gammel nyhed
Lars Okholm hilser den gode, gammeldags uhomogeniserede mælk velkommen. En amerikansk hjertelæge, K. A. Oster, siger nemlig, at homogeniseret mælk kan øge risikoen for åreforkalkning.

I den anledning siger Lars Okholm: "Hvis du vil realisere din egen Mini-risk politik, så må det være en god idé at købe almindelig, gammeldags ikke-homogeniseret mælk".

Hvad er homogeriseret mælk?
Ved homogenisering knuses fedtdråberne i mælken. Det er disse bittesmå fedtdråber, K. A. Oster mener kan gå direkte fra tarmen over i blodet og forøge risikoen for åreforkalkning.

Brugsen sælger uhomogeniseret let- og sødmælk, også fordi det smager godt!

PS.: Da fløden lægger sig på overfladen, bør kartonen rystes inden brug.

Bilag 3 (reklame for Kløvermælk Amba):

"Vi Kløver-køer er sundere end almindelige mennesker"
De stakkels mennesker kan ikke gøre for det. De fylder sig med kunstige konserverings- og farvestoffer, som en ærlig Kløver-ko aldrig ville være ved.

Vores mejerister drømmer heller ikke om at bruge andet end rene naturprodukter plus deres egen erfaring. De er også dygtige nok, selv om de kun har to ben og en mave".

Henvendelsen fra Sundhedskost blev besvaret som følger:

Fra:
Levnedsmiddel- og Miljøtilsynet
Dyrlægen
Gøteborg Allé 1
8200 Århus N.

Til:
Sundhedskost
Frederiks Alle 49-51
8000 Århus C.

Den 11. maj 1989

Jr. nr. 339-89. Sagsbehandler K. Christensen KC/KT

Vedr. mælkeannoncering.

Den 16. marts 1989 har De hertil sendt et brev med forespørgsel om lovligheden af tre annoncer, der er vedlagt i kopi.

Teksten i annoncerne er her blevet sammenholdt med levnedsmiddelloven, og på denne baggrund kan der på Deres spørgsmål svares følgende:

• ad 1: Nej. Begrundelsen fremgår af skrivelse herfra af 8. juni 1984.     
• ad 2: Brugsens annonce (bilag 2) er formentlig ikke lovlig. Annoncen fra Kløver Mælk Amba skønnes at være lovlig.     
• ad 3: Det ville være risikabelt, da det er ulovligt at blande formalin i kvægfoder, jf. landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 337 af 17. juni 1988 om tilsætningsstoffer til foderstoffer.     
• ad 4: Nej. Levnedsmidler må ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede forbrugerne, jf. levnedsmiddellovens § 23.     
• ad 5: Nej, det skal sundhedsmyndighederne ikke; men det ville være i modstrid med levnedsmiddellovens S 28, stk. 2, 1) at anføre det nævnte.

Evt. klage over afgørelsen stiles til levnedsmiddelstyrelsen og indsendes inden 4 uger gennem Levnedsmiddel- og miljøtilsynet.

Fl. Kristiansen/Leif Leth


Til:
Levnedsmiddel- og Miljøtilsynet
Dyrlægen
Gøteborg Allé 1
8200 Århus N.

Fra:
Sundhedskost
Frederiks Alle 49-51
8000 Århus C.

Århus, d. 17. maj 1989.

I Deres, brev af 11.05.89 får vi at vide, at vedlagte annonce (bilag 3) skønnes lovlig.

Trods det faktum, at mejeriet heri mistænkeliggør andres produkter, fordi de indeholder konserverings- og farvestoffer.

På denne baggrund er det, at vi ønsker vedlagte annonceudkast godkendt:

"Vi er endnu nogle køer, der får naturlig føde
De stakkels mennesker kan ikke gøre for det. De fylder sig med produkter, der er fremstillet af køer, som hver dag får kunstige vitaminer og foder, der delvis er lavet af produkter fra selvdøde dyr fra destruktionsfabrikkerne Kronjyden eller Blåkilde.

Det vil en naturlig ko aldrig røre ved. En naturlig ko synes heller ikke, at mælken skal homogeniseres. Ta' derfor i Sundhedskost og få gammeldaws, naturlige og uhomogeniserede mejeriprodukter fra køer, der ikke spiser selvdøde dyr eller slagteaffald."

Med venlig hilsen

Henrik Jacobsen

Fra:
Levnedsmiddel- og Miljøtilsynet
Dyrlægen
Gøteborg Allé 1
8200 Århus N.

Til:
Sundhedskost
Att. Henrik Jacobsen
Frederiks Allé 49-51
8000 Århus C.

J. nr.339-89. Sagsbehandler K. Christensen KC/EN

Den 25. maj 1989.

Vedr. mælkeannoncering.

Til besvarelse af Deres brev af 17. maj 1989 om udformningen af dagbladsannoncer for mejeriprodukter meddeles vedr. annoncen fra Kløver Mælk Amba, at Levnedsmiddelstyrelsen over for Levnedsmiddel- og miljøtilsynet har giver udtryk for, at formuleringen "kunstige konserverings- og farvestoffer" kan rejse tvivl om forsvarligheden af at anvende godkendte tilsætningsstoffer i levnedsmidler, hvor sådanne er tilladt anvendt i henhold til positivlisten.

Hvad angår Deres anmodning om godkendelse af det vedlagte annonceudkast, så har den kommunale levnedsmiddelkontrol ingen bemyndigelse til at foretage sådan godkendelse.

Fl. Kristiansen/Leif Leth



Fra:
Sundhedskost
Banegårdsgade 4
8000 Århus C.

Til:
Levnedsmiddelstyrelsen
Mørkhøj Bygade 19
2860 Søborg

Århus, d. 30. maj 1989.

Efter at den lokale levnedsmiddelmyndighed i Århus har meddelt os, at man ingen bemyndigelse har til at godkende tilsendte materiale som annonce, retter vi henvendelse til Levnedsmiddelstyrelsen.

Det har tidligere været almindeligt, at køers føde bestod af græs, hø, roer og korn. Men i de seneste 30-40 år har eksperter lært landmændene at supplere med tilskud af steriliseret ådselsmateriale, kunstige vitaminer og for en stor del ensilage-materiale.

Det støder os, at mejerierne markerer sig så stærkt med for os at se vildledende annoncer (jvf. bilag 5):

1. Der gøres opmærksom på, at varen er frisk fra naturen. Den er måske frisk fra koen, men ikke fra naturen, når der anvendes de ovennævnte foderemner (ådselsmateriale deklareres som animalsk fedt). Hvad er Levnedsmiddelstyrelsens kommentar?     
2. I annoncen gøres der opmærksom på, at mennesker er stakler, fordi de fylder sig med kunstige konserveringsmidler og farvestoffer. Det er positivt, at der gøres opmærksom på, at unaturlige (også naturlige) stoffer kan undergrave sundheden, f.eks. lider flere og flere af allergier og overfølsomhedssygdomme. Derfor vil vi gerne i vor annoncering kunne bringe oplysninger, som et stigende antal forbrugere finder relevante: nogle vil gerne leve vegetarisk, andre ønsker ikke at spise svinekød, og atter andre vil ikke finde sig i at blive brugt som skraldespand af fødemiddelindustrien.

Der for har vi tænkt os at indrykke vedlagte annonce i dagbladene (bilag 6), som vi beder Levnedsmiddelstyrelsen godkende.

I øvrigt, hvis ådselsmateriale er så sundt og nærende, må det så forhandles direkte til forbrugerne?

Vi glæder os til at modtage et positivt svar, da vi ønsker Deres hjælp til at give forbrugerne ren besked.

PS.: Et par supplerende spørgsmål:

1. Med hvilken begrundelse må forskellige kødfabrikanter deklarere visse procentsatser af flæskesvær som kød?     
2. Det samme spørgsmål med hensyn til blod.     
3. Hvor længe har man givet mennesker/dyr 100% næringsindtagelse af bestrålet mad, og ved man, hvilke konsekvenser det vil have for menneskers/dyrs tarmflora?     
4. Hvad blev konklusionen?

Peer M. Christiansen/Henrik Jacobsen

Sundhedskosts henvendelser til højeste instans inden for fødemiddelområdet, Levnedsmiddelstyrelsen i Søborg, blev en ubehagelig sag. Her ønskede man ønskede ikke at tage et officielt standpunkt, der kunne ødelægge fødevareindustriens indtjeningsmuligheder ved at lade forbrugerne få indsigt i noget, de helst skulle forblive uvidende om.
Vi gengiver første del af Levnedsmiddelstyrelsens, hvoraf det fremgår, at man ville man sende os tilbage til Levnedsmiddel- og Miljøtilsynet i Århus, der heller ikke ville give os svar og vejledning:

Fra:
Levnedsmiddelstyrelsen
Sundhedsministeriet
2. kontor

Til:
Sundhedskost 
Frederiks Allé 49-51
8000 Århus C.

Den 4. oktober 1989

Levnedsmiddelstyrelsen har modtaget Deres skrivelse af 30. maj 1989, hvor De bl.a. anmoder styrelsen om at godkende et vedlagt annonceudkast for mejeriprodukter.

Indledningsvis kan det oplyses, at styrelsen ikke godkender mærkning eller reklame til levnedsmidler.

I medfør af levnedsmiddellovens §44 er det en kommunal opgave at påse, at levnedsmiddelloven og regler udstedt med hjemmel heri overholdes. Levnedsmiddelstyrelsen er alene tillagt kompetence som klagemyndighed i sager af denne karakter.

På den baggrund har styrelsen d.d. oversendt Deres henvendelse til kontrolenheden (Levnedsmiddel- og Miljøstyrelsen) i Århus til eventuel videre foranstaltning.

& & ..

Underskrevet Anne Endahl

25 år efter at Sundhedskost var gået imod strømmen og advaret mod nedbrydning af menneskers sundhed gennem anvendelse af kadaveraffald som foder til malkekøer, tog Jyllands-Posten den 17 november 2000 samme sag op i en leder under overskriften "Unaturligt kredsløb". Avisen skriver bl.a.:

Der kan tjenes flere penge på at producere kød- og benmel af slagteriaffaldet og fodre de døde dyrs egne artsfæller med det.

Det er dybest set en ganske pervers tanke. Køer skal æde græs. De skal ikke æde døde køer.

Men nu er muligheden for at lade kødaffaldet indgå i et naturligt kredsløb forpasset. Hvis man i dag fremstillede handelsgødning af slagteriaffaldet, ville man sprede materiale i naturen, som er under mistanke for at være inficeret med stoffer, der giver kvæget og måske også andre dyr kogalskab, som med skræmmende sandsynlighed kan sprede sig til mennesker og manifestere sig som Creutzfeldt Jakobs Syge - hjernesvind.

Industrien har naturligvis haft travlt med at samle videnskabelige belæg for en afvisning af, at der skulle være en sammenhæng mellem kogalskab og den menneskelige variant af sygdommen. Den holdt ikke. Næste punkt på dagsordenen er afvisninger af, at sygdommen via foderet skulle kunne sprede sig til svin, fisk og fjerkræ. Nu kan det heller ikke afvises& .

Det er nu kommet så vidt, at direktøren i Statens Serum Institut, Niels Strandberg Pedersen, direkte advarer forbrugerne mod at spise kød fra dyr, der har været i forbindelse med kød- og benmel fra kvæg. Det bringer forbrugerne i en urimelig situation, for selv om diverse producenter bedyrer, at de for eksempel ikke har fodret kvæg med kød- og benmel fra kvæg siden det blev forbudt i 1990, viser erfaringen, at svindelen også på dette område trives i fuldt flor.

Nu har man så indført såkaldt sikre slagtemetoder; hvor de farlige dele fra køerne skæres fra, inden kødet bliver solgt som menneskeføde. Men det hjælper på langt sige så såre lidt, hvis de inficerede dele blot bliver brugt til at fodre andre dyr, som før eller senere ender som menneskeføde.

Problemets omfang er ikke kortlagt. Det kan være ubetydeligt, men det kan også accelerere og udvikle sig til en katastrofe, hvis ikke der bliver grebet ind. Vi ved det ikke, og den dag, vi ved det, er katastrofen måske en kendsgerning.

Derfor er der ingen vej uden om en alvorlig overvejelse af et totalforbud mod fremstilling af dyrefoder af slagteriaffald. Så er eneste mulighed for bortskaffelse af det forbrænding ved høj temperatur.

Det vil koste enorme summer oven i tabet af eksportindtægter. Men det kan vise sig at være den pris, der må betales for ødelæggende indgreb i naturens kredsløb.