Mælk - uærlig myndighedspolitik 1
Sundhedskost chokerer ved at sige sandheden! Allerede i 1975 advarede Sundhedskost mod mælk fra køer, som blev fodret med ådselsmateriale fra selvdøde dyr. Det fremkaldte straks en reaktion fra de lokale veterinærmyndigheder. Århus Stiftstidende bragte den 8. februar 1975 denne artikel: Sundhedskost-butik advarer mod mælk Det tjener intet formål at skræmme folk på den måde, siger århusiansk veterinærinspektør
"Værn om din sundhed - drik mindre mælk", står der på et opslag i udstillingsvindue hos forretningen Sundhedskost i Banegårdsgade i Århus. I udstillingsvinduet har forretningens indehaver, forhenværende slagter og nu vegetar P. M. Christiansen, sat en sæk formalet kød- og benmel fra destruktionsanstalten Superfos Blåkilde A/S, Hobro. Opslaget fortsætter med: "Dette ådselspulver findes måske i Deres mejeriprodukter. Da det er saglige eksperters bidrag til vor ernæring, må man vel gå ud fra, at det ikke er en grov gang griseri, der mere plejer nogle menneskers økonomiske interesser end menneskers ve og vel. Ådselspulveret bliver prist og rost af eksperler for dets høje indhold af proteiner og mineraler. Frem for at få det på en dyr og indirekte måde gennem mejeriprodukter, kan man nu få det meget billigt ved henvendelse til en af landets destruktionsanstalter". Selvdøde dyr Pulveret er fremstillet på fineste materiale af selvdøde dyr med indhold af blandt andet bylder, tungmetaller, svulster, betændelse, mider og kræft. Varen er ufarlig ifølge eksperter, da den desinficeres og steriliseres. Brugsanvisning vedrørende direkte brug af ådselspulver: spørg Landbrugsministeriet", står der blandt andet videre i opslaget. "Hvorfor har De lavet sådan en udstilling P. M. Christiansen?" "I betragtning af at en ko aldrig ville røre en flæskesteg, selv om den blev lagt for næsen af den, fordi den er vegetar, kan jeg ikke se nogen som helst grund til, at malkekvæg skal fodres med formalede, selvdøde dyr. Koen bruger mælken som afgiftningsmiddel. Det vil sige, at eventuelle antibiotika og hormonrester, som måtte findes produktet fra destruktionsanstalterne, kan gå over i mælken på de dyr, som får dette kosttilskud". "Drikker De som vegetar mælk?" "De fleste vegetarer drikker mælk. Jeg holder da også på, at folk skal have deres mælk, men den skal have karakter af naturlighed og renhed. Det har den ikke, når koen, vi får mælken fra, er fodret med formalede, selvdøde dyr". "Hvad er formålet med Deres kampagne?" "At få fremtvunget et forbud mod at fodre malkekvæg med materiale fra destruktionsanstalter, slutter P. M. Christiansen. Steril vare Veterinærinspektor Kristian Hansen, Veterinærdirektoratets afdeling for kødkontrol i Århus, siger om produktet fra destruktionsanstalter: "Kød- og benmel er en steril vare, som på ingen måde kan afstedkomme noget som helst skadeligt i mælken på den ko, der får det som kosttilskud. Ej heller antibiotika eller hormonpræparat-rester efter sygdomsbehandling. Vi har i Danmark en meget streng destruktionslov, som indebærer en meget skarp udskillelse på destruktionsanstalterne. En uren afdeling, hvor blandt andet selvdøde dyr kommer ind, og en ren afdeling, hvor det færdige kød- og benmel sælges. Jeg ser intet formål med at begynde at skræmme folk på den måde, som den pågældende forretning gør med sin udstilling og sine opslag. Proteiner er nødvendige som fodertilskud. Det er billigere at fremstille dem på vores destruktionsanstalter frem for at skulle købe dem i udlandet, hvor det også er ved at være en mangelvare, slutter veterinærinspektør Kristian Hansen. Sundhedskost svarer igen Af Peer Christiansen, Sundhedskost, i Lokalavisen Frederiksbjerg, den 12. marts 1975. Statsdyrlæge Gabs og oldermanden for Aarhus slagterlaug, Svend Aage Rasmussen, Mejlgade, tager skarpt afstand fra mine oplysninger. Nu er det heldigt, at jeg har afleveret ærlige og redelige oplysninger. Det var meningen med dem, at folk kunne prioritere deres gøremål inden for ernæringen. Og det må vel også betragtes som heldigt, at jeg kan dokumentere mine påstande, endvidere at jeg har energi og lyst dertil, selv om det ikke er velset af titel og kapital (det må skyldes kosten). Der er blevet lagt mig i munden, at jeg har udtalt, at kød ikke er sundt - det har jeg aldrig udtalt, men påpeget at det kunne være en fordel at leve mere vegetarisk. Nu må jeg gøre opmærksom på, at jeg ikke er alvidende, og derfor kun har givet oplysninger om det. jeg ved, og den politik havde også været bedre for mine modstandere, der siger god for såvel Per som Poul. I Lokalavisen Frederiksbjerg oplyste jeg bl.a. den 5. februar følgende: 1) Der bliver listet for store mængder fedt i slagtervarer. 2) Der bruges meget farve og nitrit. 3) At fagfolk oplyser, at forureningen af tungmetaller, såsom bly, cadmium og kviksølv, forøges ca. 40 gange i animalske produkter. 4) At der bruges syge levere (sekundalever), hvorfra man har fraskåret sygdomme, såsom svulster, bylder mm. De tre første punkter berøres ikke i artiklen "Opgør med Sundhedskost", men punkt 4 bliver betragtet som usagligt. Stadsdyrlægen oplyser, at findes der bylder eller svulster i leveren, skal leveren - eller i visse tilfælde hele dyret - kasseres. Dertil kan jeg sige, at det må være så som så med usagligheden, da jeg har haft kontakt med en hel del slagterier, som oplyser mig følgende: Østjydske Andelsslagterier Amba., Randers: Vi sælger på grund af veterinære bestemmelser ikke sekundalevere detail, nu bruger vi dem selv! Sydvestjydske Andelsslagterier, Tønder: Kan levere ca. 100 kg pr. dag. Skrællever og sekundalever sælges under et. Skive Andelsslagteri: Har kun sekundalevere engang imellem. Struer Andels-svineslagteri: Vore sekudalevere bruger vi kun til egen produktion. Jeg kunne nævne flere, men det skulle være unødvendigt. I øvrigt vil jeg gøre opmærksom på, at min (usaglige) tvivl om køds sundhedsmæssige beskaffenhed er blevet yderligere bestyrket af, at dyrlæge Claus Jeppesen, der er ansat i levnedsmiddelkontrollen, oplyser, at forbrugeren ofte får underlødige varer i form af fars, spegepølser, medister, og at man kan risikere, at spegepølsen mere er lavet på svinemaver end kød. På levnedsmiddelinstituttet findes de yderligere i deres analyser sener og større blodkar, vandbindende polyphosphater og endnu en gang imellem natriumbenzoat (konserverings- og farvegivningsmiddel), selv om det er forbudt. Derfor - skal det være et opgør med Sundhedskost - så må man gøre det bedre næste gang, og jeg vil stærkt gøre opmærksom på, at slagtermester Svend Aage Rasmussens totale overgivelse til autoriteternes norm og hans påstand om, at mine oplysninger er grebet ud af luften, måske er en god nok garanti for hans kunder, men ikke for mine. Oplysningerne og debattens mening var ikke at fremme egne interesser, men mine medmenneskers - men det skulle ikke undre mig, at det nu også skal betragtes som usagligt og forkert. Den 11. marts 1984 indrykkede Sundhedskost nedenstående annonce i Århus Stiftstidende og fik i den anledning en "meget alvorlig henstilling om ikke at gentage annoncen" fra det lokale Levnedsmiddel- og miljøtilsyn. Myndighederne ønskede ikke, at forbrugerne skulle have disse oplysninger: ANNONCE: - hurra, mælk som i gamle dag MEN HVORFOR?
Først vil vi lige oplyse, at Sundhedskost i Banegårdsgade 4, Århus, igen er først med det sunde. Det første parti uhomogeniseret mælk, med naturlig fedtindhold - blev revet væk fredag. Men mandag ca. kl. 11 har vi fyldt op igen. Pr. liter kun 5,95. Hvorfor vi mener, at almindelig mælk ikke er god nok: - Den almindelige mælk smager ofte af ensilage.
- Mælkefedtet bliver spaltet så småt, at det kan holde sig svævende i mælken - dette, påpeger flere og flere eksperter (også Brugsens Lars Okholm), medfører risiko for alvorlige sundhedsproblemer.
Almindeligvis indgår i mælkekvægsfoder materialer fra selvdøde dyr, fra destruktionsfabrikkerne Kronjyden og Blåkilde (ret unaturlig). Desuden rådner almindelig mælk meget nemt - til forskel fra gammeldags mælk, der altid smager som mælk SKAL smage. Her skal man blot ryste emballagen, hvis ikke fløden skal lægge sig øverst før brug. Foder er kun græs, hø, korn og roer (selvfølgelig naturlige). Gammeldags mælk fra gårdmejeriet Søholm rådner ikke, men syrner (lækker tykmælk). Læse mere: Mælk - uærlig myndighedspolitik 2
|