Interview med Peer Christiansen 1975

Pølsemageren der fik anfægtelser og blev vegetarianer og sundhedskosthandler

Interview af Hugo Hørlych Karlsen i dagbladet Information 2.-3. august 1975.

Tidligere slagtersvend og pølsemager er blevet vegetarianer og indehaver af landets største sundhedskostforretning i væmmelse over slagterbutikken, der "skal gå rundt og må tjene selv på det egentlig usælgelige - og uspiselige"

Peer M. Christiansen er indehaver af forretningen Sundhedskost i Århus. Han er uddannet slagtersvend - med alt tilhørende i faget, slagtning, pølsemageri osv. Han har været slagter gennem femten år. De sidste år ledede han slagterafdelingen i forskellige supermarkeder, hvor han i det sidste super marked fik indført en vegetarisk vareafdeling ved siden af slagterafdelingen. Han begyndte at gå ind for vegetarisme og leve vegetarisk for ca. otte år siden og levede som vegetar nogle år, mens han endnu var slagter.

                                                               Peer Christiansen
                                                                                
Fra supermarkedet gik han for ca. fire år siden ind i helsekostbranchen som bestyrer af en helsekostforretning. Kort efter blev han indehaver af sin nuværende butik.

"Hvorfor er du ikke slagter mere, men er gået over i den stik modsatte branche - ernæringsmæssigt set?

"Der spiller jo mange ting ind. Men jeg kan nævne nogle af de vigtigste bevæggrunde. Mens jeg var slagter, voksede bevidstheden om, hvor belastende den føde er, befolkningen får tilbudt.

Henrik B. Jacobsen
- Sundhedskosts første lærling

Man lærte om flerumættede fedtsyrer - hvor hensigtsmæssige de var, men samtidig stod man og listede mættede fedtsyrer i kunderne gennem leverpostej, sylte, medister- og spegepølse m.m. ...Man læste og hørte om farve, aromastoffer, konserveringsmidler, der var godkendt den ene dag og forbudt den næste. Og man så, hvilke uheldige følger den slags fik for flere menneskers sundhed - leverpostej, rullepølse, spegepølse, medisterpølse, som jeg vil kalde skraldespandsmad, da disse ernæringsmidler i store træk ligger på et uanstændigt ernæringsniveau. De er meget svært omsættelige for organismen, og man bruger ingredienser, man ellers ikke kan sælge til folk. Forretningen skal jo gå rundt, og man må tjene selv på det egentlig usælgelige - og uspiselige.

Til ugens tilbud fik man f.eks. tilbudt sekundavarer, lever hvor man havde skåret sygdom fra i form af bylder, kræftsvulster, deformering m.m. Ofte lugtede leveren langt væk af urinen.

Skar man selv de fineste A1 grise op, fandt man bylder, betændte kirtler.

Der var såmænd mere at fortælle - hver branche har sine brist".

"Hvorfor lod du det bare passere i stedet for at gøre opmærksom på det?"

"Dengang var jeg ikke klog nok, vidste ikke nok. Jeg var solgt til en loyalitet over for mit firma - troede jeg. Man følte, at det kunne der ikke gøres noget ved - jeg fulgte med strømmen".

"Hvad var det så for positive sider ved vegetarkost og sundhedskost, som fik dig til at skifte branche?"

"Ja, det er jo igen en sammensat sag. Men jeg kan opregne nogle fordele, som jeg mener, vegetarmaden har i forhold til dyrekødsmaden.

Man får vitaminer, mineraler, fibre mm. i ren vital form. Det rådner og gærer ikke i almindelig mad, man føler sig let og vel tilmode efter et tid og opnår 2-3 gange mere energi. Endvidere vil jeg mene, at når 3/4 af verdens befolkning kæmper mod hungersnød, så kan vi ikke tillade å egoistiske og dyre spisevaner som kød - der sker uhyggelig fødevareværdiforringelse ved opdræt af dyr til menneskeføde.

Har man 1 million foderenheder i form af vegetabilske fødevarer, kan man holde liv i 1000 mennesker i et år, men giver man foderenhederne til grisene først, og vi så i stedet spiser grisene, kan der kun leve ca. 60 menneske et år.

Det kan også nævnes, at miljøgiftene forøges væsentligt ved ophobning i dyrene, videre tror jeg ikke, at videnskaben kan lave bedre varer end vorherre.

Men man må være opmærksom på, at der inden for det vegetariske så at sige er flere ernæringssfærer. Man kan tale fire ernæringsgrupper efter fødevare.

For det første er der idealet: ren råkost.

"Hvorfor er det idealet?"

"Der får man alle vitaminer så naturlige og vitale som muligt. Råkosten giver en god maveomsætning. Der er tale om fordøjelse og ikke om forrådnelse i omdannelsesprocessen i kroppen, så det tilgifter ikke kroppen. Det er ikke så dyrt - og det er for øvrigt en æstetisk fryd på bordet.

Men efter denne idealgruppe følger så gruppe to, den lactovegetariske gruppe, der spiser råkost plus kogt vegetarisk mad plus æg, mælk og ost. Det er den meget store mellemgruppe. Det er nok den talrigeste ernæringsgruppe inden for vegetarerne.

Den tredje gruppe, som har kontakt med sundhedskost- og helsekostbranchen er dem, der ernæringsmæssigt lever "almindeligt" med flæskesteg osv. men så kobler en del af vores så at sige smagspopulære ting til - supplerer med giftfrie gulerødder, mysli, brune ris, marmelade uden farve og konserveringsmiddel osv.

Endelig er der den fjerde gruppe, som i stor udstrækning bruger helsekostforretningerne i stedet for deres apotek - i form af kosttilskud af forskellig slags".

"Dette, at helsekostforretningerne vil betjene alle fire grupper, forklarer altså det egentlig meget brogede og tilsyneladende kompromisfyldte vareudbud - set i forhold til den rene vegetarisme - jeg tænker på f.eks. syltetøj og saft, der jo indeholder noget industrisukker?"

"Dertil må jeg sige to ting. For det første: normen i helsekost er det vegetabilske princip og absolut nej til konserveringsmidler, aromastoffer, farvestoffer, kunstgødning - alt hvad der er syntetisk, og bekæmpelsesmidler osv.

For det andet: på dette grundlag søger vi at opfylde alle fire gruppers behov. F.eks. er syltetøj og marmelade ikke mad for mig - det er acceptabelt slik. Men helsekost fører den vare, fordi den kan fås biologisk tilfredsstillende uden farve og anden tilsætning, så deres næringsværdi er større og bedre end de gængse marmelader".

"Du sagde tidligere, at det vegetabilske er billigt - i forhold til dyrekød. Men sundhedskostvarer forekommer at være temmelig dyre?"

"Nogle varer er dyre. Men nogle er også billige. Det skal mere ses i en sammenhæng - på flere måder. Lever man f.eks. både af dyrisk kød og vegetariske produkter - f.eks. mandler og nødder - ja så forekommer det vegetariske dyrt oven i det andet.

Men jeg vil påstå, at man uden de store ændringer i ernæringen kan nedsætte fødeomkostningerne 1/3, og lever man som i gruppe et, kan man leve på kun 1/3 af de fødeomkostninger, gennemsnitsdanskeren har i dag - men som alt andet skal det læres.

Hertil kommer, at nogle varer tilsyneladende er dyrere end »samme« vare i supermarkedet overfor. Men bl.a. på grund af fraværet af fyldstoffer osv. skulle ernæringsværdien være større. Andre varer i "gængs" handel er ofte billigere, fordi de er iblandet billigere og dårligere fyldstoffer - dog ser det ud til, at folk nu "ubevidst" kommer til at leve mere vegetarisk, da kødindustrien og supermarkeder bruger større og større sojaproteiner i fars og andre kødprodukter.

Med hensyn til grønsager er vi på årsbasis ca. 20 pct. dyrere end det "almindelige" marked.

Men med hensyn til vegetariske kødretter, så er de ca. 100 pct. billigere i forhold til dyrekød. Vegetarisk kød til ca. 24 personer koster 13,35 kr. Dyrisk kød til samme antal koster ca. 100 kr. Og så er der maximum 1 pct. fedt i det vegetabilske, i det dyriske kan det ligge på 5 pct.".

"Ja, men en sundhedskostforretning i dag er oftest også en uhyre så at sige vareæstetisk udstilling - mange mere eller mindre dyre, raffinerede tilbud i flotte, dyre og bestemt ikke økologiske emballager - fra dåser over glas til plastik".

"Ja, dertil må man jo sige, at sundhedskostbranchen og sundhedskostindustrien som enhver anden erhvervsgren er afhængig af varemarkedet og afsætningen. Det vil sige, at nogle industrier for at komme ind på markedet efterligner de gængse madvarer i udformning og smag. For at få en forbrugergruppe. Der er mange mennesker for hvem vejen til vegetarisme går over disse produkter. Meget af dåsemaden er overgangsmad mellem gruppe tre og to. Man kan sige, at luksusvarerne virker dyre, det hænger bl.a. sammen med, at de ligger i et meget smagspopulært niveau - selv slagteren kunne tage fejl".

"Nu skyldes den uhyre forringelse af dyrekødet og andre jo bl.a., at producenterne kan få en ekstraprofit ved at benytte billige, og det vil oftest sige, dårlige fødevarer til fremstillingen - den vandoppustede hamburgerryg er et tydeligt eksempel - men hertil kommer, at konkurrencen kan "tvinge" dem til denne vareforringelse for at kunne klare sig. Kan ikke også sundhedskostindustrien blive bestemt af disse forhold - og bl.a. blive tvunget til at bruge billigere tilsætninger for at kunne klare sig?"

»Jo, det er vi opmærksomme på, men i den retning synes jeg, at der har været få ting, og de ryger ud eller kommer ikke ind i vores sortiment. Da vi endnu ikke har nogen brancheforening, er det op til folk selv at vurdere, hvilken norm, sundhedskostforretningen

holder. Jeg vil sige, at det virker ulogisk, at en forretning sælger sprøjtegift og kemikalier med den ene hånd og sundhedskost med den anden. I øvrigt må jeg sige, at vi ikke så meget konkurrerer på prisen, men på ernæringsværdien.

I forbindelse med den animalske industris produkter har kampen stået på billighed, smag og udseende. Billigheden opnåede man ved at bruge mere vand og fedt, der igen blev holdt på plads af kemikalier - smagen kunne klares med nitrit, salpeter og aromastoffer, og udseendet kunne klares med syntetiske farvestoffer. Men ligesom man i dag laver sundere og naturligere vegetarprodukter - men selvfølgelig hele tiden skal passe på, at de ikke forringes af de nævnte konkurrenceforhold - så kunne man også lave sundere, naturligere dyrekød.

Grisen har man jo f.eks. lavet længere, tilført et ekstra ribben. Den er et ådseldyr på linje med musen, gribben, rotten, ålen:

Grisen tåler dårligt al den manipulation, og medicin i form af antibiotika mm., der jo ikke er ukendt i svineavlen.

For øvrigt spiser vi jo hverken rotter eller gribbe - at netop grisen spises, skyldes måske, at den på grund af sin avlsdygtighed giver flere penge. Hvad ved jeg.

Men nu begynder man jo at lade dyrene spise deres egne ekskrementer - tørrer det, tilsætter det lidt mineraler og vitaminer, og værsgo', tilbage igen. Desuden bruger man syge og selvdøde dyr fra destruktionsanstalterne - de er mere eller mindre fyldt med tunge metaller, bylder, svulster mm., og det er foder til høns, grise og malkekvæg.

Så jeg mener, at det er hensigtsmæssigt, at folk får øjnene op for, hvad der sker bag kulisserne i fødevareindustrien, så de ikke mod deres vidende og vilje skal lade sig bruge som industriens skraldespande".