| |
Sundhedskost 1982 - 10 år i helsebranchen
I oktober 1972 startede Sundhedskost som lidt af en gøgeunge i den århusianske forretningsverden. Sundhedskost, der i dag er en stor, blomstrende forretning, var ved starten ikke særlig velset af slagter, bager, købmand og apoteker på grund af den information, der blev givet kunderne om konsekvenserne af, at fødevarer blev fjernet fra deres oprindelighed, så der opstod mangler på vitaminer, mineraler, enzymer, fiberstoffer mv. Forretningens indehaver, Peer M. Christiansen, forlod en vellønnet stilling som slagter for at kaste sig ud i det, der for ham var blevet en hjertesag, nemlig at informere mennesker om en sundere levevis. Han blev selv overbevist vegetar og har siden levet efter de principper, der er vejen tit et godt helbred. For blot 10 år siden, udtaler Peer M. Christiansen, var det en helt almindelig antagelse, at sygdom ikke havde noget med kosten at gøre, til trods for, at man for længst havde fundet ud af, at mangel på C-vitamin i kosten medførte skørbug, at B-vitamin mangel gav beriberi, at D-vitamin mangel gav engelsk syge, og at mangel på B 12-vitamin medførte perniciøs anæmi. Kort efter forretningens start oplevede vi, at en økonoma udtrykte sin dybe forargelse over, at vi i forretningen anbefalede kunder mod vægtproblemer at anvende kartofler. Anvendelse af klid - der blev betragtet som et affaldsprodukt - mod mave/tarmproblemer blev som oftest mødt mod nedladende bemærkninger og foragt. I dag erkender man fuldt ud værdien af disse produkter. Forretningen blomstrede, og man udvidede efter 2 års forløb lokalerne ved at lægge naboforretningen til. I de år der er gået, er der sket en holdningsændring i befolkningen omkring kosten og den sundere levevis, og Sundhedskost markerer sig i dag som en moderne, velassorteret forretning mod et bredt udvalg af naturlige, vegetabilske fødevarer, biodynamiske grøntsager, biodynamisk bred, naturlige kosttilskud, naturkosmetik og bøger og litteratur om bedre helse. Hvordan sikrer man sig nu, at biodynamiske grøntsager virkelig er biodynamiske? Hertil oplyser Peer M. Christiansen, at alle grøntsager, der sælges i forretningen - såvel som i filialen Skanderborg Helsekost - underkastes en skarp kontrol. Således må leverandørerne underskrive et dokument mod oplysninger om den leverede vare. Svarer varen ikke tit den beskrevne kvalitet, kan leverandøren idømmes en bod på 10.000 kr., og forretningen kan for leverandørens regning indrykke bekendtgørelse i fagblade herom. På denne måde har vi aflivet ethvert rygte, der fra tid tit anden har verseret om., at vore grøntsager skulle være hentet fra gartnerauktionen eller andre steder. Som den første i landet antog Sundhedskost en lærling, nemlig Henrik B. Jacobsen, der efter en allround teoretisk og praktisk uddannelse fortsatte i forretningen som førstemand. Han har siden suppleret sin uddannelse med informationsrejser i Sverige, England og Tyskland og har besøgt fabrikker både herhjemme og i udlandet for at få et godt kendskab til branchen. For øjeblikket er yderligere to lærlinge under uddannelse i Sundhedskost. - Det har været 10 spændende år i helsebranchen, udtaler Peer M. Christiansen, vi har mødt mange spændende mennesker, vi har 1ært meget, og vi håber, det er lykkedes os at give en del af det videre. Hvor vi i 1972 kunne tælle vore leverandører på en hånd, må vi i dag sortere kraftigt, men vi ønsker at føre alle de varer, vi mener, vi kan stå inde for. I titusindvis af kunder har gennem årene fundet vej til vor forretning. Vi har anset det som en hjertesag at ansætte medarbejdere, der har interesse for og uddannelse til at vejlede vore kunder. Disse medarbejdere har en stor andel i, at vi i dag kan være med i første række med sunde, rene fødevarer og gode kosttilskud. Vi glæder os til også i fremtiden at kunne betjene vore kunder på bedste måde. Sundhedskost har ikke i de nuværende lokaler mulighed for større ekspansion. Derfor oprettedes filialen Skanderborg Helsekost, der også er en moderne centrumsforretning mod et bredt varesortiment.
|
|